4 Måder, Hvorpå Du Kan Få Dine Børn Til At Løbe

Skrevet d. 31. October 2018
Jumpstory

Det er ikke altid lige nemt at overbevise ens børn om, at en løbetur er lige, hvad de har brug for, og at det rent faktisk kan blive en sjov og positiv oplevelse for dem. Man bør dog ikke give op uden kamp. Det er nemlig super vigtigt, at ens børn dyrker motion og opbygger et sundt forhold til at røre sig.

Mange børn har nemlig samme udfordringer som voksne: de sidder for meget ned og bruger for mange timer om dagen foran en skærm.

I dag socialiserer mange børn med deres venner gennem computerspil. Rigtig mange aktiviteter indebærer desværre, at børnene ikke rører sig. Førhen var der ikke lige så meget at give sig til, og derfor så man oftere, at børn var ude at lege og aktive med vennerne. I dag kan man uden problemer være sammen med sine venner uden at være fysisk sammen med dem.

Derfor er det dit ansvar som forælder at motivere dine børn til at dyrke motion.

Herunder får du metoder, der kan hjælpe dig med at lokke dine børn ud at løbe.

Gør det til en konkurrence

Hvis du skulle være så heldig at have flere børn, og samtidig nogen der elsker at konkurrere med hinanden, har du det perfekte incitament for at lokke dem ud og løbe.

Opstil nogle elementer under løbeturen, hvor de kan få lov til at konkurrere med hinanden. Dette gør det både nemmere at lokke dem med på turen, og selve turen bliver en sjovere oplevelse for dem.

Giv dem et incitament

I bund og grund er der her tale om god gammeldags bestikkelse af dine børn. Overvej, hvad du kan sætte på højkant for, at de til gengæld indvilliger i at tage med på et par løbeture om ugen.

Da børn er meget forskellige, kan det være meget forskelligt, hvordan man bedst muligt lokker dem med på en løbetur.

Belønninger som, at du laver deres yndlingsmad eller giver en tur i biografen, plejer dog at være i høj kurs.

Gør det til et eventyr

Okay, bevares, det er selvfølgelig begrænset, hvor meget man kan få en løbetur til at virke som et eventyr for et barn, men det betyder ikke, at du ikke kan gøre det til en spændende oplevelse for dem at løbe en tur. Det handler om at udfordre de faste gængse rammer og gøre tingene anderledes end normalt.

En oplagt måde, hvorpå du kan gøre netop dette, er ved, at du, i stedet for at løbe den samme tur rundt på de omkringliggende stier, kører ud i en skov eller til stranden for at løbe en tur i nye omgivelser. Dette gør oplevelsen sjovere og mere spændende for alle, der deltager.

Udnyt deres hang til sociale medier

Ældre børn, især omkring teenagealderen, elsker sociale medier. Du kan udnytte dette ved at tage dem med på nogle ture, der giver dem noget at dele på de sociale medier.

De fleste børn vil gerne udtrykke, at de lever sundt og ser en masse spændende områder via Instagram og deslige. Det er meget god viden, når man skal lokke dem med på en løbetur.

Det kan altid være svært, hvordan man skal gribe det an, når man ønsker at komme igang med løb. En god start er at løbe 2 gange i ugen og holde sig til det i e…
Læs mere
Det kan nogle gange være svært at holde motivationen oppe, når du løber. Derfor er det fedt, at der bliver udviklet en masse apps, som kan være med til at …
Læs mere
Hvor hurtigt løber man 3 km? For at svare på det, kan man være fristet til at stille spørgsmålet: Hvor god form er du i? For der er stor forskel på, hvor hurtig…
Læs mere
Den nuværende hastighedsrekord på marathon distancen er sat af Eliud Kipchoge, der som den første har løbet et marathon på under to timer. Han løb i tiden 1 tim…
Læs mere
Den ene turist grinede, da han så, at den anden tog sine løbesko på, da de stod overfor en leopard. Han spurgte så grinende: "Tror du virkelig, at du kan løbe f…
Læs mere
Uanset om du løber 2, 5 eller 12 kilometer, så er lange løbeture noget, som rigtig mange løbere nyder. Man får en helt særlig ro og meditativ følelse af at løbe…
Læs mere
Hvis du er nybagt mor og er ved at have opdaget, at din ikke bare af sig selv kommer tilbage til den tilstand og form, som den var før din graviditet, så skal d…
Læs mere