Boost din løbetræning med kaffe


Selvom langt de fleste ikke ligefrem behøver yderligere incitament til at drikke kaffe, så kan du nu undskylde dit kaffeforbrug med, at det hjælper din løbetræning.

Kaffe hjælper dig altså ikke kun med at vågne. Kaffe kan også aktivt forbedre din løbetræning. Men hvordan?

  • Du bliver mere frisk

For det første indeholder kaffe koffein. Masser af det. Det er koffeinen, der gør dig frisk, vågen, og mere fokuseret. Når du er frisk og oplagt, er det alt andet lige nemmere at gennemføre en hård løbetræning.

  • Kaffe modvirker ømhed

Kaffe modvirker også muskelømhed. De fleste kender følelsen af at have mere end almindeligt ømme ben efter en hård træning, og det er aldrig rart!

Et studie har påvist, at 2 kopper kaffe kan reducere den smerte, du mærker i forbindelse med ømme muskler.

Har du ømme ben? Så drik to kopper dejlig varm kaffe!

  • Koffein forbrænder fedt

At have en lav fedtprocent gør det en del nemmere at præstere et godt løb, end et par kilo for meget på sidebenene gør. Skulle du have et par ekstra kilo her og der, kan du med fordel skrue op for dit kaffeindtag.

Koffeinen stimulerer dit stofskifte til at forbrænde flere kalorier. Selvom det ikke er voldsomt meget ekstra du forbrænder, vil det alligevel gøre en forskel på længere sigt.

  • Kaffe Forbedrer din restituionen

Kaffe kan også hjælpe din krop til at restituere hurtigere og bedre! Hvis du drikker en stor kop kaffe inden træning, kan koffeinen booste din krops anti-inflammatoriske system, der hjælper dine muskler til at restituere hurtigere.

  • Kaffe giver større motivation

Kaffe kan hjælpe din motivation under træningen. Et studie har vist, at man ved indtagning af kaffe inden træning kan opleve en langt større motivation under træningen.

På den måde, kan kaffe altså hjælpe dig til at finde motivationen til at give træningen en ekstra skalle. Så hvis du gerne vil slå din personlige rekord, bør du overveje at drikke en stærk kop kaffe inden du løber afsted.

  • Undgå toilet-tanker

Det er intet værre, end at være godt i gang med en løbetur, og pludselig begynde at mærke en snurren i maven. Vi har alle sammen været der!

Hvis du vil være sikker på at undgå dette, kan en kop kaffe også være behjælpelig der. Hvis du gerne vil besøge det lille hus inden din løbetur, skal du blot drikke kaffe, og derefter vil naturen gå sin gang.