Hvor Mange Muskler Har Vi I Kroppen?
Har du nogensinde hørt udtrykket om, at han eller hun har mange muskler? Det er faktisk fuldstændig løgn. Der er ikke nogen, der har flere muskler end andre. Vi har alle det samme antal af muskler. Derimod er der stor forskel på, hvor store ens muskler er, hvor stærke de er og hvor udviklede der er.
Hvor mange muskler har vi i kroppen? Vi har i alt 639 muskler i kroppen. Den menneskelige krop har 3 forskellige type muskler, hvilket er de tværstribede muskler, glatte muskler og hjertemuskler. De forskellige typer af muskler har forskellige formål og funktioner, der hver især holder kroppens funktioner igang.
De tværstribede muskler er de muskler, som man kalder for frivillige muskler. Disse muskler er forankret til kroppens knogler ved hjælp af senere, og er med til at få skelettet til at bevæge sig, samt at holde kroppen oprejst.
Glatte muskler kaldes for ufrivillige muskler, og er de muskler, man finder inde i organerne og i huden. Disse muskler bruger man ikke bevidst, deraf navnet.
Hjertemuskler kaldes ligeledes for ufrivillige muskler, men ligner i strukturen mere de tværstribede muskler. De findes i øvrigt udelukkende i hjertet, og hjælper hjertet med at pumpe blod rundt og fungere.