5 Tips Til At Løbe På Stranden
Ideen om at tage en løbetur på stranden er en idyllisk tanke. Man vågner op ved solopgang, løber et par kilometer op og ned af kysten i bar overkrop, og derefter vender man tilbage til sin have eller terrasse og nyder en kop kaffe i morgensolen.
Dog er det langt fra altid sådan, det forholder sig. På trods af, at sommermorgener er dejlige, så er det langt lettere sagt end gjort. Dog bør du unde dig selv at komme ud af fjerene, og løbe en tur på stranden. Det er langt fra alle, der er så heldige at bo op og ned af en strand. Til gengæld drager mange på ferie, hvor de ofte vil have en strand tilgængelig.
At løbe i sandet er lidt af en udfordring, men hvis du følger de nedenstående råd. så kan det være en fantastisk oplevelse.
1. Vurder risikoen
Før du kaster dig ud i en omgang strand-træning, så bør du overveje, hvordan din skadeshistorik ser ud. Er du ekstra sårbar eller tilbøjelig til at få skader, så bør du undgå eller være meget forsigtig med at løbe i sandet.
Dette gælder også, hvis du er ved at genoptræne eller komme dig over en skade. I disse tilfælde bør du altid undgå at løbe på ujævne overflader, heriblandt sand, da det er hårdt for leddene, og er øger din risiko for at blive skadet yderligere eller få tilbagefald.
2. Brug vandkanten
Sand er udfordrende nok at løbe i, som det er, derfor bør du søge ned mod vandkanten, når du løber på stranden. Sandet nede mod vandkanten er langt mere jævnt at løbe på, sammenlignet med det tørre sand længere oppe på stranden.
Det gode ved at løbe ved vandkanten er, at du får den samme udfordrende træning, men undgår det ujævne terræn, der kan føre til skader.
3. Brug Løbesko
Du tænker måske, at en løbetur i sandet gøres bedst helt uden fodtøj. Så kan man jo rigtig mærke sandet og komme i kontakt med naturen, ikke? Desværre forholder det sig ikke helt sådan.
Det er de færreste løbere, der er vant til at løbe barfodet. Uden løbesko mister man en del støtte og komfort, hvilket gør, at dine fødder vil blive ekstra pressede og stressede. Som nævnt flere gange er det i forvejen belastende at løbe i sandet, derfor bør du undgå at ligge yderligere pres på dig selv.
4. Forvent, at du bliver ekstra træt
Selvom dit fitness armbånd måske ikke viser bedre tal, end når du løber på asfalt, så skal du forvente, at din krop kommer til at reagere noget mere på en løbetur i sandet. Dette skyldes, at du bruger langt større dele af din krop, og presser din krop langt mere.
Det gode er, at du forbrænder langt flere kalorier, træner flere muskler. Til gengæld bliver du også enormt øm i det meste af kroppen.
5. Hop i bølgen blå efter
Når man løber på stranden om sommeren, så vil man med garanti få det enormt varmt. Derfor skal du naturligvis gøre dig selv den tjeneste at hoppe i vandet. Vi garanterer, at du vil elske det! God strandtur.
Vi takker avXperten for deres støtte til dette indhold. Vi vil derfor gerne anbefale dig at kigge på udvalget af smartwatch. Uden støtten fra avXperten kunne denne hjemmeside ikke overleve.