Løbeudstyr - Must Have Og Nice To Have

Skrevet d. 23. October 2018
Jumpstory

Hvis du for nyligt er begyndt at løbe kontinuerligt hver uge, har du formentligt stillet dig selv spørgsmålet: “Hvad skal jeg egentlig have af udstyr?”

Noget af det bedste ved løb er, at det essentielt set ikke rigtig kræver noget, hverken bestemt udstyr, et fitness-abonnement, øvelse eller særlig lang tid.

Nogle vælger at investere i det bedste udstyr fra top til tå, imens andre finder en gammel T-shirt og joggingbukser frem med dertilhørende nedarvede løbesko.

Begge veje kan være fine. Det handler i bund og grund bare om, hvad du selv har det bedst med at løbe i, hvor meget du ønsker at investere i det, og hvad dit mål for din løbetræning er.

Denne guide er til dig, der er en smule i vildrede over, hvilket udstyr lige netop du mangler, og hvad det egentlig gør godt for. Vi gør rede for de forskellige former for udstyr, så du efterfølgende selv kan vurdere, om det er en nødvendighed for dig eller ej.


Løbesko

Her på redaktionen mener vi, at et par gode løbesko er et klokkeklart must have for alle løbere. Gode løbesko gør ikke kun din løbetræning mere komfortabel; det forebygger også skader.

Før du stormer ind til den nærmeste forhandler og køber det første og bedste par, bør du få lavet en undersøgelse på et løbebånd, der redegør, hvordan din løbestil er. Nogle træder meget indad, andre meget udad, og nogle løber helt neutralt. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan du løber, så du kan gå på udkig efter en sko, der passer til din løbestil.


Beklædning

Som nævnt før, kan man vælge at løbe i lige det tøj, man ønsker. Dog anbefaler vi på det kraftigste, at man vælger noget tøj, der sidder forholdsvist tæt på kroppen, og som hverken strammer eller irriterer. Hvis det oven i købet er lavet af et svedabsorberende stof, er du rigtig godt på vej.

Det vigtigste er, at du har noget tøj på, som føles komfortabelt, når du løber og ikke gnider og gnaver i huden, selv på lange distancer.

De to ovenstående ting er groft sagt, hvad du har brug for, hvis du befinder dig i starten af din “løbekarriere”. I takt med at du udvikler dig som løber, vil du formentlig engagere dig mere i sporten, og dine krav og vilje til at investere i udstyr vil stige. Altså ting der er rare at have, men ikke stærkt nødvendige.

Skulle du allerede være på det stadie, får du her en kort liste over udstyr, som vi mener kan gøre dine løbeture til en bedre og mere komfortabel del af hverdagen.

-Løbeur

-Kasket

-Refleksvest

-Løbebælte

-Løberygsæk

-Løbeundertøj

-Løbestrømper

-Forskellige sko til de forskellige underlag, du færdes på.

Opvarmning, distance, km/t og meget andet. Selvom løb kan virke ret simpelt, så er disciplinen fuld af en lang række fagudtryk og begreber, som ligger ud over d…
Læs mere
Marathonløb er blevet en  af de mest populære løbedistancer over de seneste par år. Løbedistancen indgår blandt andet også i en Ironman, men hvorfor løber …
Læs mere
Hårdheden af et ultraløb kommer ikke kun an på distancen. Vind, vejr, samt den hastighed du lægger for dagen er afgørende for, hvor hårdt et løb er. Death Valle…
Læs mere
Mange kender nok de velkendte vandrestave som mange bruger til gåture, men kan de også bruges effektivt til løb? Netop dette giver vi dig svar på i dette indlæ…
Læs mere
Langt de fleste af os har et ønske om at leve mere miljøvenligt, både for klimaets, vores og børnenes skyld. Der er rigtig mange ting, man kan gøre. En af dem e…
Læs mere
Der er mange der undrer sig over, hvor navnet Maraton egentlig kommer fra. Der er faktisk en sjov historie både til navnet og til distancen, der er blevet ændre…
Læs mere
Selvom langt de fleste ikke ligefrem behøver yderligere incitament til at drikke kaffe, så kan du nu undskylde dit kaffeforbrug med, at det hjælper din løbetræn…
Læs mere