Her Er De Hyppigste Løbeskader

Det er lige før, at løbeskader er en folkesygdom i Danmark, hvor godt 200.000 årligt løber ind i løbeskader. Men hvilke skader rammer typisk løbere?

Knæskader

Knæsmærter, løberknæ eller springerknæ, mulighederne for knæskader hos løbere er desværre mange. Fælles for dem er, at de i den grad kan sætte dig ud på sidelinjen, når det gælder dit løb. Omkring 15% af den danske befolkning har en eller anden form for knæskade.

Indenfor løb er der flere former for knæskader. Du kan opleve smerter foran knæet eller bag knæskallen. Årsagen dertil findes normalt ved et skævt bækken, rygsmerter eller iskiasnerven/piriformissyndromet.

Oplever du smerter og væskeansamlinger, så kan der også være tale om en bruskskade - enten bag knæskallen eller på lårbensknoglen eller underbensknoglen. Denne form for knæskade skyldes tit traumer.

Fejlstilling i bækkenet eller traumer (slag) mod knæet kan også give en irriteret slimhinde, hvilket resulterer i smerter - især ved længere gåture og løbeture, hvor smerten tiltager løbende.

Løberknæ og springerknæ er begreber, som de fleste løbere har hørt om. Her er det enten senen (springerknæ), som er tilhæftet underbensknoglen, der har taget skade af eksplosive aktiviteter som sprint, spring og intervalløb. Overbelastningen fører til inflammation i knæet og kommer til udtryk ved smerter under knæskallen.

Inflammation er også kendetegnet ved løberknæ, hvor det er slimhinden af den lange brede sene, der løber på ydersiden af låret til den øverste del af skinnebenet, der er ramt. Det kommer til udtryk ved smerter i jag på ydersiden af låret og underbenet, når knæet belastes.

Skinnebensbetændelse

Det er de færreste løbere, der ikke på et eller andet tidspunkt har døjet med skinnebensbetændelse. Som navnet lidt indikerer, så er der her tale om en betændelsestilstand i skinnebenet som følge af overbelastning af underbenets muskler, sener eller senetilhæftninger.

Overbelastning er en individuel faktor, men både træningsmængden, hyppigheden og dit blodomløb påvirker sandsynligheden for, om du får skinnebensbetændelse.

Rygskader

De fleste danskere kommer på et eller andet tidspunkt i livet til at døje med rygsmerter. I forhold til løbeskader så skyldes rygskader typisk enten problemer med dine knæ, din fodstilling og den generelle belastning af din krop, især hvis den ikke trænes op til det.

Når en rygskade rammer som en konsekvens af løbetræning, kan det skyldes problematikker i din rygsøjle, så som en diskusprolaps eller lignende problemer.

Hofte- og lyskeskader

Oplever du smerter her, så kan det stamme fra acceleration ved høj hastighed, eksplosive bevægelser eller mange gentagelser af samme bevægelse. Disse skader ses tit i forbindelse med sport.

Smerterne vil især mærkes omkring de muskler, der er med til at føre benet indad, samt mærkes højt oppe i benet. Herunder også låsninger.

Sådan undgår du dem

Det er svært at sætte helt faste retningslinjer for alle løbere, da både form, træningserfaring og tilgangen varierer. Fælles er dog, at årsagerne til løbeskader typisk skyldes forkert træning, eller at træningen sker i for voldsom en mængde.

Dertil kommer din krops placering. Fejlstillinger i kroppen og dårligt blodomløb kan være med til at skabe skader - eller forværre dem. Sidst men ikke mindst så spiller traumer - altså ulykker, også ind.

For at reducere sandsynligheden for skader er det derfor vigtigt, at du sikrer dig, at du træner korrekt, altså på en måde der tilgodeser din krops bygning og din erfaring, samt får den fornødne restitution mellem træningerne.