Løb Dig Glad, Selvsikker Og Afslappet
Løb er en fremragende måde at forbedre din kondition, opbygge muskler og tabe fedt. Udover åbenlyse fysiske fordele, følger der også nogle psykiske fordele med at hoppe i løbeskoene og tilbagelægge et par kilometers asfalt.
En løbetur eller en lang gåtur kan påvirke dit humør yderst positivt. Flere studier har vist, at løb og raske gåture udløser endorfiner i kroppen. Endorfiner er kroppens naturlige middel mod smerter og stress. Dette stof er også skyld i det såkaldte “runners high”, som er en nærmest euforisk tilstand du kan opnå ved at gennemføre et langt løb.
Samme studier afslørede samtidig, at blot 30 minutters løb eller lignende motion, hvor man bevarer en konstant høj puls, kan vende højne dit humør markant og afhjælpe depression.
Løb har også en gavnlig effekt med stress. Stress kan blive udløst af mange forskellige ting og kan have mange forskellige årsager. Når du løber, udskiller din krop stoffet norepinefrin, der regulerer hjernens reaktion på stress.
Udover dette, giver løb også mulighed for at få en pause fra dine egne tanker. En kort pause hvor mange får afløb fra sine tanker kan ligeledes have en yderst gavnlig effekt.
En tredje sideeffekt ved at løbe, er at du også vil opleve at få en bedre selvtillid.
De fleste vil før en løbetur sætte sig et mål for, hvor meget de vil løbe på den pågældende tur.
Når man så gennemfører og opnår sit mål, vil man opleve en følelse af at have opnået noget og få succes. Samtidig vil man gradvist som man kan løbe længere, også få bedre selvtillid som resultat af, at man oplever at udvikle sig og blive bedre til noget.
Generelt vil man med en forbedret psykisk tilstand som beskrevet ovenover, samt en forbedret fysisk tilstand, også opleve at dette bidrager til den øgede selvtillid.